Ydunsvej 1, Ndr, Vindinge, 4760 Vordingborg

Dejligt parcelhus i roligt villakvarter

Et plans villa med 5 værelser

I et dejligt villakvarter i skønne og fredelige omgivelser med godt børnevenligt nabolag, samt naturområde med sø. Kort afstand til den lokale folkeskole og daginstittution, samt flere fritidsaktiviteter og indløb i den lokale Coop365 Discount. Endvidere knap 3 kilometer til Vordingborg Bymidte med station, samt mulighed for større indkøb, shopping, cafe- og restaurantbesøg.

Flot og velholdt rødstensvilla beliggende på nem og overkommelig hjørnegrund, på 808 kvm. Flisebelagt indkørsel i forlængelse med carport med tilhørende værksted på 20 kvm. Her er god plads til diverse opbevaring af cykler, haveredskaber m.m. Nem og ugenert have med blomsterbed, træer og fin græsplæne. Sydvestvendt flisebelagt terrasse med god plads til grill, solstol og spisende gæster. Endvidere en mindre østvendt terrasse med tørrestativ til vasketøj. For enden af haven er der plads til parkering af trailer m.m. Her er havelåge i forlængelse med indkørslen.

Ejendommen er opført i 1988, og præsenteres med velfungerende planløsning og god plads til hele familien. Her bydes man velkommen via entre med fordeling til lyst badeværelse med toilet, vask og brusekabine. Fint værelse, samt et stort soveværelse med god skabsplads og egen udgang til terrasse. Stor lys opholdsstue med brændeovn og udgang til haven. Her er god plads til møblering af hhv. sofa-/spisearrangement. Dejligt nyere Svane-samtalekøkken med spiseplads og udgang til terrassen.

Fra husets centrale punkt i køkkenet fås der adgang til 3 gode værelser, et dejligt badeværelse med toilet, vask og brusekabine, samt nydeligt bryggers med egen indgang, hertil vaske-/tørremaskine og opbevaringsplads.

Ejendommen har energimærke D, og opvarmes via Elvarme, brændeovn og varmepumpe. Der er mulighed for tilkobling af fjernvarme.

Skal denne ejendom være din, så kontakt Vorbolig på 5535 0000